Skip til hoved indholdet
    Hjem Velkommen

Velkommen

Her finder du praktiske informationer og andre nyttige oplysninger, når du og dit barn er nye i Nøddekrattet.

Praktiske informationer

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere om os.

Opstarten / modtagelsen

Når dit barn har fået plads hos os i Nøddekrattet, og du har takket ja til pladsen, skal du ringe til os og få en aftale om en opstartssamtale. Denne samtale skal gerne finde sted, inden dit barn starter hos os. Til opstartssamtalen aftales det med gruppens personale, hvordan opstarten skal være.

Har du ikke set institutionen, når du får tilbudt plads, er det en god idé at kontakte os for et kort besøg, så du har mulighed for at vurdere, om vi er det rette sted for dit barn.

Det er vigtigt, at dit barn får en god modtagelse og opstart hos os, når de starter enten i vuggestue eller børnehave. Som forældre skal du sætte nogle dage af til dit barns opstart. Sammen med gruppens personale aftaler I dag for dag, hvordan dagen i morgen ser ud.

Børn er forskellige og har forskellige behov. Derfor afsætter vi ikke et bestemt antal dage på en opstart, da det er meget individuelt.

Uanset om børn starter i vuggestue eller børnehave, har de brug for en blød opstart.

Fødselsdage

Fødselsdag er en festdag for det enkelte barn og det skal fejres.

I Nøddekrattet gør vi meget ud af, at dagen er særlig for fødselsdagsbarnet. Der bliver typisk holdt fødselsdag til eftermiddagsmaden; men det kan også lade sig gøre om formiddagen. Som forældre skal I aftale med gruppens personale hvor og hvornår, der holdes fødselsdag for jeres barn.

I som forældre står for det, der serveres til fødselsdagen. Vores mad og måltidpolitik skal overholdes, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke  må serveres kage, slik og is.

Sygdom

Er dit barn syg, må det ikke komme i institution. Ved sygdom skal sundhedsstyrelsens retningslinjer overholdes. Dit barn må ikke komme i institution, før det er rask og kan følge en normal hverdag.

Ringer vi dit barn syg hjem, skal du komme og hente det med det samme. Vi giver ikke penicillin, smertestillende præparater og lignende.

Medicingivning

Har dit barn en kronisk sygdom, som for eksempel astma, astmatisk bronkitis eller lignende, har vi mulighed for at give dit barn den medicin, der er nødvendig for at kunne fungere.

Du skal som forældre udfylde et medicinskema og afleverer til institutionen. 

Allergi

Har dit barn nogle former for allergi, der gør, at det ikke må indtage specifikke madvarer, skal have specialkost eller andet, skal du medbringe lægelig dokumentation på det.

Måltidet

I Nøddekrattet følger vi Høje-Taastrup Kommunes mad- og måltidspolitik*. Både vuggestue og børnehave får serveret formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad hver dag. I vuggestuen er det en del af forplejningen. I børnehaven stemmer I som forældre hvert andet år, om madordningen. I klynge H får man eftermiddagsmad hver dag. Når vores madmor holder ferie, skal vi dog have madpakker med.

Frokosten for både vuggestue og børnehave består af varierende varm og kold mad med udgangspunkt i ny nordisk mad. Formiddagsmaden består af en bolle eller stykke brød, og eftermiddagsmaden varierer.

Der serveres hver dag morgenmad for de familier, der har behov for dette i tidsrummet mellem klokken 06.30 og 7.30.Her serveres grød, diverse gryn med mælk og/eller boller.

* Her kan du læse mere: Mad- og måltidsprincipper i Høje-Taastrup Kommune 

Daginstitution Nøddekrattet
Sønderby Torv 29
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 32 35

Pædagogisk leder: Tine Madsen
E-mail: TineMa@htk.dk

Klyngeleder: Henriette Flændsdal
E-mail: HenrietteFl@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage