---
title: "Tilsynsrapport for Nøddekrattet. September 2025."
description: "Tilsynsrapport for Nøddekrattet. September 2025."
date: "2026-03-20"
created: "2026-03-20"
---

[Hjem](https://noeddekrattet.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport for Nøddekrattet. September 2025.](https://noeddekrattet.htk.dk/tilsynsrapport-for-noeddekrattet-september-2025)

# Tilsynsrapport for Nøddekrattet. September 2025.

## **Fakta om dagtilbuddet:**

 ****

 ****

**Dagtilbudstype:**

Daginstitutionen Nøddekrattet er et Kommunalt dagtilbud

 ****

**Antal afdelinger:**

2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper

 ****

**Organisering:**

Dagtilbuddet er en del af klynge I

 ****

**Forældresamarbejde:**

Klynge I har en forældrebestyrelse og daginstitutionen Nøddekrattet har et kontaktforældreråd

 ****

 ****

 ****

## **Deltagere ved tilsynsdialog:**

Pædagogisk leder Annette Lindgren

Klyngeleder Lisbet Mathiesen

Observatør Marcus Hjorth Kern

Tilsynsførende Rikke Toldam

## **Generelle bemærkninger:**

Dette tilsyn er en opfølgning på tilsyn foretaget i maj 2025.

 ****

 ****

 ****

 ****

## **Dette tilsyn omfatter:**

Dialog om dagtilbuddets arbejde med den handleplan, som blev formuleret i forlængelse af seneste tilsyn.

Kvalitetsmåling af den pædagogiske praksis, foretaget med vurderingsredskabet KIDS.

 ****

## **Konklusion på tilsynet:**

KIDS måling viser at dagtilbuddet placerer sig i følgende kvalitetskategorier:

Fysiske omgivelser – indendørs: Tilstrækkelig

Fysiske omgivelser – udendørs: Tilstrækkelig

Relationer: Tilstrækkelig

Leg og aktivitet: Tilstrækkelig

På baggrund af tilsynsdialogen kan det konkluderes at der ikke længere er anledning til bekymring. Forvaltningen forventer dog at dagtilbuddet arbejder med nedenstående udviklingspunkter, som en del af den almene udviklings- og evalueringskultur.

Der er behov for at dagtilbuddet sætter fokus på:

- At styrke balancen mellem steder hvor der sker mange ting og steder hvor børnene kan finde fred og lege roligt, både inde og ude. Der er særligt behov for at skabe flere tematiserede, klargjorte, afgrænsede og afskærmede legeområder, med tilstrækkeligt tilgængeligt materiale og legetøj, som er præsenteret på en legeinspirerende måde. Der er tillige behov for at styrke bredden af tilbud til børnene, så alle børn kan finde lege og aktiviteter der motiverer dem.

- At styrke de voksnes sensitivitet overfor børnenes behov, oplevelser, intentioner og følelser, samt inddrage børnenes perspektiver i konfliktløsning og undgå at irettesætte dem. Der er ligeledes behov for at styrke fokus på at inddrage alle børn i fællesskabet over hele dagen, understøtte børnene i at knytte sig til hinanden og danne venskaber og gøre det muligt for børnene at vælge mellem at deltage i vokseninitierede aktiviteter eller engagere sig i noget andet.

- At styrke vilkårene for legen, så børnene indgår i gode, fordybede og berigende legeoplevelser med hinanden. Det indebærer at de voksne tilbyder engageret og længerevarende samspil om ’det fælles tredje’, at der er mulighed for fordybet kontakt- og samtaler med børnene og at de voksne giver plads til og understøtter børnenes lege og aktiviteter på måder, der giver mulighed for at inddrage alle børn i børnefællesskabet.

Forvaltningen følger op på udviklingen som en del af det almene samarbejde med dagtilbuddet.

 ****

## **Vurdering:**

 ****

Dialog om dagtilbuddets arbejde med handleplanen.

 ****

Der er arbejdet hensigtsmæssigt med punkterne i handleplanen og indsatsen har tilsyneladende skabt fremdrift.

 ****

Fysiske rammer indendørs

Indretningen i dagtilbuddet har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer indendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for at styrke balancen mellem steder hvor der sker mange ting og steder hvor børnene kan finde ro og have uforstyrrede lege og aktiviteter. Der er særligt behov for at skabe flere tematiserede og afgrænsede legeområder, med tilstrækkeligt tilgængeligt legetøj, som er præsenteret på en legeinspirerende måde.

Dagtilbuddets styrke er, at der er flere muligheder for at skabe god fordeling af børn og voksne og de fleste materialer og legetøj er velholdte og intakte.

Fysiske rammer udendørs

Indretningen af dagtilbuddets legeplads har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer udendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for at styrke balancen mellem steder hvor der sker mange ting og steder hvor børnene kan få fred eller lege roligt i klargjorte, afskærmede, tematiserede legeområder med tilstrækkeligt materiale og legetøj til rådighed.

Dagtilbuddets styrke er, at legepladsen er indrettet aldersrelevant for både vuggestuebørn og børnehavebørn og det er muligt for børnene at afkode hvad man må og kan forskellige steder på legepladsen.

Relationer

Kvaliteten af relationsarbejdet er tilstrækkelig.

Formålet med at have god kvalitet i det relationelle arbejde er at sikre trivsel, læring udvikling og dannelse i demokratiske fællesskaber for alle børn. I denne sammenhæng er der behov for at styrke de voksnes sensitivitet overfor børnenes behov, oplevelser, intentioner og følelser, samt inddrage børnenes perspektiver i konfliktløsning og undgå at irettesætte dem.

Der er ydermere behov for at inddrage alle børn i fællesskabet over hele dagen og understøtte børnene i at knytte sig til hinanden og danne venskaber.

Dagtilbuddets styrke er, at de voksne tydeligvis kender hvert enkelt barn. Deres opmærksomhed er rettet mod børnene, de har en venlig tone og tilbyder deres hjælp når børnene er ude af sig selv følelsesmæssigt.

 ****

Leg og aktiviteter

Kvaliteten af leg og aktiviteter er tilstrækkelig.

Formålet med at have god kvalitet i leg og aktiviteter er at understøtte udviklingen af legekompetencer, sociale og alsidige personlige kompetencer. I denne sammenhæng er der behov for at styrke vilkårene for legen, så børnene indgår i gode, fordybede og berigende legeoplevelser med hinanden. Det indebærer et behov for at de voksne tilbyder engageret og længerevarende samspil om ’det fælles tredje’, at der er mulighed for fordybet kontakt- og samtaler med børnene og at de voksne giver plads til og understøtter børnenes lege og aktiviteter på måder, der giver mulighed for at inddrage alle børn i børnefællesskabet.

Der er tillige behov for at styrke bredden af tilbud til børnene, så alle børn kan finde lege og aktiviteter der motiverer dem og at det er muligt for børnene at vælge mellem at deltage i vokseninitierede aktiviteter eller engagere sig i noget andet.

Dagtilbuddets styrke er, at de voksne har blik for at inddrage børn i udsatte positioner i de vokseninitierede aktiviteter, at der er en god fordeling af børnene og gruppestørrelser der er tilpasset aktiviteterne og at de vokseninitierede aktiviteter er aldersrelevante.
